LithiumPro Exclusive 12V 480AH LiFePO4 Lithium Batteri i Rustfrit Stål

LithiumPro Exclusive 12V 480AH LiFePO4 Lithium Batteri i Rustfrit Stål

Produktformular

Håndbygget EVE Grade A-celler Stålkabinet

11.519,00 kr Inkl. moms

Heraf 1.013 kr i lovpligtigt producentansvar

Det er et krav i loven, ikke et gebyr fra os. Når vi sælger et batteri, skal vi betale for, at det bliver indsamlet og genanvendt, når det er udtjent.

35 kg × 28,94 kr pr. kg = 1.013 kr inkl. moms

Vi betaler 23,15 kr pr. kg ekskl. moms til Batteriretur og lægger ikke noget oveni. Beløbet er allerede med i prisen.

Sådan virker det

Køb nu – betal senere. Vælg Klarna ved kassen.

Spænding
12V
Kapacitet
480Ah
Energi
6,14 kWh
Vægt
Ca. 35 kg
Gratis afhentning i Ringsted

    2-4 dages levering

    TilvalgPr. batteri, monteres før levering

    Tilføj lader eller tilbehør (6)

    • Designet og testet i DanmarkHåndbygget – hvert batteri testes, før det sendes
    • 5 års garantiKan forlænges til i alt 10 år
    • Boltet – ikke svejsetKan repareres i Danmark – svejsede batterier kan ikke
    • Dansk produktansvarLithium-Pro ApS i Ringsted står med ansvaret
    • Forberedt til EU's batteripasVi følger EU's nye batteriforordning
    • Gratis afhentningI Ringsted efter aftale

    Salg og support 24/7. Ring på +45 60 46 84 10 eller skriv på WhatsApp.

    Se EU's meddelelse om reklamationsret

    Skal du bruge 10+ batterier?Vi giver et samlet tilbud til erhverv, forhandlere og projekter. Erhverv & samarbejde
    Specifikationer

    Parameter

    Værdi

    Nominel spænding

    12V / 12,8V / 14,6V

    Nominel kapacitet

    Min. 460Ah – Maks. 480Ah

    Energiindhold

    6,14 kWh

    Celler

    EVE LiFePO4 (Grade A)

    Maks. kontinuerlig afladningsstrøm

    150A (350A peak) – kontakt os hvis mere efterspørges

    Opladning

    14,6V, op til 100A (50A anbefalet). Lavere ladestrøm forlænger levetiden

    Cykluslevetid

    >9.000 cyklusser ved 80% DOD

    Driftstemperatur

    -20°C til +60°C

    Bluetooth BMS

    Ja

    Dimensioner (L×B×H)

    37 × 27 × 26 cm

    Vægt

    Ca. 35 kg

    Materiale

    Rustfrit stål

    Garanti

    5 år (kan forlænges til 10 år)

    Forventet levetid

    Op til 20 år

    Beskrivelse

    LithiumPro Exclusive 12V 480Ah LiFePO4 Lithium Batteri i Rustfrit Stål – Bluetooth BMS og 5 Års Garanti

    Håndbygget batteri med EVE A-Grade celler, 9.000+ cyklusser, vandtæt kabinet i rustfrit stål, valgfri BMS-konfiguration og 5 års garanti.

    Kerneinformation

    • Kapacitet: 12V 460/480Ah (6,14 kWh)

    • BMS: Bluetooth BMS fra JK. Konfigureres til den ønskede kapacitet og strømgrænser efter dine specifikationer

    • Celler: EVE LiFePO4 A-Grade celler – den højeste kvalitetsklasse for battericeller

    Fordele

    • Lang levetid: Over 9.000 opladningscyklusser ved 80% DOD – mange LiFePO4-batterier er angivet til 4.000–6.000

    • Letvægts: Op til 50% lettere end traditionelle blybatterier

    • Hurtig opladning: Ladestrøm op til 100A (50A anbefalet) – uden den lange absorptionsfase, som et blybatteri har

    • Høj pålidelighed: LiFePO4-teknologi med høj sikkerhed og minimal risiko for overophedning

    • Tilpasningsmuligheder: Skræddersyet med kabeldimensioner og terminalkonfigurationer

    • Indbygget Bluetooth BMS: Overvågning i realtid direkte fra mobilen

    • Miljøvenlig: Ingen tungmetaller eller giftige kemikalier

    • Garanti og support: 5 års garanti og teknisk support inkluderet – kan forlænges til 10 år

    Tilvalg

    • Eksternt display 2" (+400 kr.) eller 4,3" (+600 kr.) – monteret med 3 m kabel og klar til plug and play. Se batteriet fra fx instrumentbrættet, selvom det står gemt væk. Bemærk: Det isolerede, 3-polede stik til displaykablet gør batteriets ydre mål ca. 2 cm større på den side, hvor stikket sidder.

    • Intelligent varmestyring (+500 kr.) – batteriet varmes kun op ved minusgrader, når BMS'en registrerer opladning. Så kan du lade om vinteren uden unødigt strømforbrug.

    Garanti og service

    Batteriet har 5 års garanti fra købsdatoen.

    Garantien dækker fejl i selve batteriet – fx i celler, BMS eller anden intern elektronik – og et kapacitetsfald til under 70 % inden for garantiperioden. Er fejlen dækket, fejlsøger og reparerer vi batteriet for vores regning og betaler fragten. Kan det ikke repareres, får du et nyt.

    Garantien dækker ikke skader, der skyldes, hvordan batteriet er håndteret, installeret eller brugt – fx hvis det er tabt, åbnet, installeret eller opladet forkert, eller hvis BMS'ens indstillinger er ændret.

    Garantien følger batteriet, hvis du sælger det.

    Vil du have ekstra tryghed, kan du forlænge garantien med 5 år – til i alt 10 år – for 10 % af batteriprisen. Sæt hak ved Forlæng garantien til 10 år under Tilvalg.

    Dansk support og reparation. Batteriet er boltet – ikke svejset – og kan repareres i Danmark. Ring på +45 60 46 84 10 eller skriv på WhatsApp.

    Læs alle garantivilkår

    Levering og retur

    Levering på 2-4 hverdage i hele Danmark. Specialbatterier og varer, vi ikke har på lager, kan have op til 1 uges leveringstid. Du får en mail med sporing, når pakken er sendt.

    Som privatkunde har du 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen. Køber du som virksomhed, er der ingen returret.

    Læs mere i vores leveringsbetingelser og returpolitik.

    Betal som det passer dig

    Betal med MobilePay, kort, Apple Pay, Google Pay eller bankoverførsel – eller vælg Klarna og betal senere. Alle betalinger er krypterede og håndteres sikkert. Læs om levering

    Producent og sikkerhed

    Producent: Lithium-Pro ApS, Bringstrupvej 71, 4100 Ringsted, Danmark · info@lithiumpro.dk

    Sikkerhed: Læs advarsler og sikkerhedsinformation før brug

    Dokumentation
    Producentansvar Lovpligtigt

    Producentansvar er et krav i loven, ikke et gebyr fra os. Siden 18. august 2025 skal den, der bringer et batteri på det danske marked, betale for, at det bliver indsamlet og genanvendt, når det er udtjent. Vi importerer selv vores batterier, så ansvaret er vores. Derfor er beløbet med i prisen.

    35 kgbatteriets vægt
    28,94 krpr. kg inkl. moms
    1.013 krmed i prisen

    Satsen er Batterireturs miljøbidrag for industribatterier af lithium: 23,15 kr pr. kg ekskl. moms (2026). Vi lægger ikke noget oveni.

    Vi er medlem af Batteriretur. Se certifikat

    Det betaler beløbet for

    1. Du køber batterietProducentansvaret er med i prisen fra start. Der kommer ikke et ekstra gebyr i kassen.
    2. Vi betaler til BatterireturVi indberetter vægten af de batterier, vi sælger, og betaler pr. kg til ordningen.
    3. Batteriet bliver genanvendtPengene dækker indsamling, transport, behandling og genanvendelse, når batteriet er udtjent.

    Sådan afleverer du dit gamle batteri

    1. Gør batteriet klarAfbryd det, dæk polerne med tape, og hold det væk fra varme og metal. Er det bulet eller beskadiget, så stop med at bruge det.
    2. Aflever det på genbrugspladsenBatterier skal afleveres for sig. Ring gerne først og hør, om din genbrugsplads tager imod lithiumbatterier.
    3. Eller aflever det hos osTager genbrugspladsen ikke imod det, kan du aflevere det gratis hos os i Ringsted efter aftale. Kontakt os først på +45 60 46 84 10 eller info@lithiumpro.dk.
    • Smid det aldrig i skraldespanden. Batterier skal sorteres for sig og må ikke komme i restaffaldet.

    Det kræver EU af genanvendelsen

    65 %af lithiumbatteriers vægt skal genanvendes. Krav fra udgangen af 2025.
    50 %af lithiummet skal genvindes. Krav fra udgangen af 2027.
    80 %af lithiummet skal genvindes. Krav fra udgangen af 2031.

    Kilder: EU's batteriforordning (2023/1542) og Miljøstyrelsen om batterier.

    Ofte stillede spørgsmål
    Hvilken lader skal jeg bruge?

    Brug en lader til LiFePO4/lithium med en ladespænding på 14,6V. Ifølge specifikationerne: 14,6V, op til 100A (50A anbefalet). Lavere ladestrøm forlænger levetiden. Undgå bly- og AGM-ladere uden lithiumprofil. Deres udlignings- og desulfateringsprogrammer kan skade batteriet.

    Kan jeg lade batteriet fra bilens eller bådens generator?

    Ja, men brug en DC-DC-lader (B2B-lader) mellem generatoren eller startbatteriet og lithiumbatteriet. Den giver den rigtige ladeprofil og beskytter generatoren mod overbelastning, fordi et lithiumbatteri kan trække meget høj strøm.

    Kan batteriet lades med solceller?

    Ja. Brug en MPPT-solcelleregulator med LiFePO4- eller lithiumprofil, eller en brugerdefineret profil med en maks. ladespænding på 14,6V. Regulatorens ladestrøm bør passe til batteriets anbefalede ladestrøm.

    Kan batteriet bruges og lades i frostvejr?

    Batteriet kan levere strøm i frostvejr. Driftstemperatur: -20°C til +60°C. Som alle LiFePO4-batterier må det ikke oplades under 0 °C, og BMS'en, batteriets indbyggede styring, afbryder automatisk opladningen ved frost for at beskytte cellerne. Vælger du Intelligent varme under Tilvalg, varmer batteriet sig selv op ved minusgrader, når der kommer ladestrøm – så kan du lade om vinteren.

    Kan jeg følge batteriet på mobilen?

    Ja. Batteriet har indbygget Bluetooth BMS, så du i appen på din telefon kan følge ladetilstand, spænding, strøm, temperatur og cellerne. Se hvilken app du skal bruge i vores brugsvejledning.

    Kan jeg forbinde flere batterier?

    Ja. Batterier af samme type, spænding og kapacitet kan forbindes parallelt for mere kapacitet. Lad hvert batteri helt op, før de forbindes, så de har samme spænding, og brug kabler med samme længde og tværsnit. Skal batterierne kobles i serie for højere spænding, så kontakt os først. Så hjælper vi med den rigtige opsætning.

    Kan batteriet erstatte mit bly-, AGM- eller gelbatteri?

    Ja, i langt de fleste tilfælde. Et 12V LiFePO4-batteri kan erstatte bly-, AGM- og gelbatterier i et 12V-anlæg. Tjek blot, at lader, solcelleregulator og en eventuel DC-DC-lader har en lithium- eller LiFePO4-profil. Til gengæld vejer batteriet markant mindre, du kan bruge næsten hele kapaciteten, og det holder mange gange længere.

    Hvordan opbevarer jeg batteriet om vinteren?

    Lad batteriet op til ca. 60 %, afbryd alle forbrugere og ladere, gerne med en hovedafbryder, og opbevar det tørt og frostfrit, helst mellem 0 °C og 25 °C. LiFePO4 har meget lav selvafladning, men tjek ladetilstanden ca. hver 3. måned og lad op efter behov.

    Hvad dækker garantien, og kan den forlænges?

    5 års garanti fra købsdatoen. Garantien dækker fejl i selve batteriet – fx i celler, BMS eller anden intern elektronik – og et kapacitetsfald til under 70 % inden for garantiperioden. Den dækker ikke skader, der skyldes brugen, fx hvis batteriet er tabt, åbnet, installeret eller opladet forkert, eller hvis BMS'ens indstillinger er ændret. Vil du have ro i 10 år, kan du forlænge med 5 år, når du køber. Det koster 10 % af batteriprisen: sæt hak ved Forlæng garantien til 10 år under Tilvalg. Se alle vilkår under garanti og reklamation.

    Kan batteriet repareres?

    Ja. Batteriet er håndbygget, og forbindelserne er boltet – ikke svejset. Derfor kan vi åbne det, finde fejlen og skifte den enkelte celle eller BMS'en i Danmark. Mange billige lithiumbatterier har svejsede forbindelser og kan typisk ikke repareres. Ring på +45 60 46 84 10 eller skriv på WhatsApp, hvis der er noget med dit batteri.

    Fandt du ikke svaret? Ring på +45 60 46 84 10 eller skriv til info@lithiumpro.dk.

    Senest sete produkter

      Log ind

      Glemt din adgangskode?

      Har du ikke en konto endnu?
      Opret konto