Servicevilkår

Handelsbetingelser / Servicevilkår (LithiumPro)

Senest opdateret: 22. oktober 2026

Velkommen til LithiumPro. Disse handelsbetingelser (“Vilkår”) gælder for køb og brug af lithiumpro.dk (“Webshoppen”).
Ved at bruge webshoppen og/eller gennemføre et køb accepterer du disse vilkår samt vores Privatlivspolitik og Cookiepolitik.


1. Virksomhedsoplysninger

LithiumPro ApS
Bringstrupvej 71, 4100 Ringsted, Danmark
CVR: 45088332
Telefon: +45 60 46 84 10
E-mail: info@lithiumpro.dk


2. Kunder (B2C og B2B)

LithiumPro sælger til både private forbrugere (B2C) og erhvervskunder (B2B).

Bemærk: Fortrydelsesret gælder som udgangspunkt kun for forbrugere, medmindre andet er skriftligt aftalt.


3. Bestilling og ordre

Når du afgiver en ordre, afgiver du et tilbud om køb. En aftale er først bindende, når du modtager en ordrebekræftelse fra LithiumPro.

Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer ved åbenlyse fejl (fx prisfejl, lagerfejl eller tekniske fejl), og vi vil i så fald kontakte dig hurtigst muligt.


4. Priser og betaling

Alle priser på webshoppen er angivet i DKK og inkluderer moms, medmindre andet er angivet.

Vi tilbyder følgende betalingsmetoder:

  • MobilePay

  • Apple Pay

  • Google Pay

  • Klarna

  • Bankoverførsel

  • Betalingskort

Betalingen trækkes som udgangspunkt ved afsendelse. Ved forudbestilling, specialfremstillede produkter eller varer med længere leveringstid kan betalingen trækkes ved bestilling.

Prismatch på Victron og Deye

Vi tjekker vores priser på Victron og Deye mod danske forhandlere hver måned. Finder du alligevel en vare fra Victron eller Deye billigere hos en anden dansk forhandler, matcher vi prisen på disse betingelser:

  • Forhandleren er en dansk virksomhed med dansk CVR-nummer, og varen sælges fra en dansk webshop eller butik. Udenlandske webshops, markedspladser (fx Amazon, eBay, Temu og AliExpress) og private sælgere er ikke omfattet.

  • Varen er identisk: samme producent, samme model og varenummer, ny og i original emballage.

  • Varen er på lager hos forhandleren, og prisen er offentligt synlig og gælder for alle. Medlemspriser, rabatkoder, pakkepriser, individuelle tilbud og projektpriser, demo-, outlet- og B-varer samt åbenlyse prisfejl er ikke omfattet.

  • Vi sammenligner den samlede pris inkl. moms og fragt.

  • Kontakt os, før du bestiller, med et link til tilbuddet – på info@lithiumpro.dk eller +45 60 46 84 10. Prismatch gives på nye ordrer, ikke på ordrer, der allerede er betalt.

  • Vi kan ikke matche en pris, der ligger under vores egen indkøbspris på varen. Er det tilfældet, siger vi det til dig.

  • Vi kan afvise en prismatch, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

Læs mere på siden om prismatch.


5. Levering

Normal leveringstid er 2–4 hverdage.
I perioder med høj efterspørgsel, eller hvis produktionen midlertidigt ikke kan følge med efterspørgslen, kan leveringstiden være længere.

Vi afsender med PostNord eller GLS, og du modtager altid Track & Trace, når din ordre er afsendt.

Levering uden for Danmark

Ved levering til lande uden for Danmark benyttes Delivered at Place (DAP). Inden for EU er der ingen told. Leverer vi til et land uden for EU, betaler du selv eventuel importmoms, told og gebyrer, som transportøren opkræver ved levering.


6. Fortrydelsesret (forbrugere)

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.

For at udøve din fortrydelsesret skal du kontakte os skriftligt inden for fristen på info@lithiumpro.dk.

Du skal returnere varen senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du vil fortryde købet. Du kan bruge standardfortrydelsesformularen på siden om fortrydelsesret, men det er ikke et krav.

Lithiumbatterier er farligt gods. Kontakt os, før du sender et batteri retur, så fortæller vi, hvordan det skal pakkes og sendes.

Returadresse:
LithiumPro ApS
Bringstrupvej 71, 4100 Ringsted, Danmark


7. Returnering og returomkostninger

  • Kunden betaler selv for returfragt.

  • Der opkræves intet returgebyr.

Vi anbefaler, at varen returneres med tracking, da du har ansvaret for varen, indtil vi modtager den.


8. Varens stand ved returnering

Ved returnering skal varen være i forsvarlig stand.

Du hæfter for en eventuel værdiforringelse, som skyldes håndtering ud over det, der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.

Hvis varen er taget i brug, eller hvis varen/emballagen er håndteret på en måde, der forringer varens værdi eller sikkerhed, kan refunderingen bortfalde helt eller delvist.


9. Undtagelser til fortrydelsesret

Der gælder ingen fortrydelsesret for:

  • Specialfremstillede batterier

  • Kundetilpassede løsninger

Disse fremstilles efter individuelle specifikationer og kan derfor ikke fortrydes, jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 3. Din reklamationsret gælder som normalt.


10. Refusion

Vi refunderer det, du har betalt, via samme betalingsmetode som ved købet, senest 14 dage efter, at vi har fået din besked om, at du fortryder. Vi kan vente med at refundere, til vi har modtaget varen, eller du har dokumenteret, at den er sendt.

De oprindelige leveringsomkostninger refunderes (dog højst svarende til vores billigste standardlevering). Returfragt refunderes ikke.


11. Reservation af batteri

Du kan reservere et batteri, så det holdes til dig og ikke sælges til andre. Vælger du alligevel ikke at købe batteriet, opkræves et reservationsgebyr på 500 kr., som ikke refunderes.

Gebyret dækker administrationsomkostninger samt betalingshåndteringsomkostninger, herunder kortgebyrer og WEEE-afgift.

Kan LithiumPro ikke levere det reserverede produkt, betaler du intet gebyr, og et eventuelt indbetalt beløb refunderes fuldt ud, medmindre andet er aftalt.


12. Garanti

LithiumPro batterier

Der ydes 3 års gratis garanti på alle LithiumPro batterier, regnet fra købsdatoen.

Garantien dækker fejl i selve batteriet – fx hvis batteriet holder op med at virke eller ikke fungerer, som det skal, på grund af fejl i celler, BMS eller anden intern elektronik. I så fald fejlsøger og reparerer vi batteriet for vores regning, og i værste fald får du et nyt batteri.

Udvidet garanti (+5 år – i alt 8 år)

Til alle LithiumPro batterier kan du tilkøbe udvidet garanti, som forlænger garantien med 5 ekstra år – fra 3 til i alt 8 år regnet fra købsdatoen.

  • Prisen er 10 % af batteriets pris og fremgår ved købet.

  • Den udvidede garanti skal købes i samme ordre som batteriet og gælder kun for det batteri, den er købt til.

  • Dækningen er den samme som for standardgarantien: fejl i selve batteriet repareres for vores regning, og i værste fald får du et nyt batteri.

  • Garantien registreres på din ordre og følger batteriets serienummer.

  • Fortryder du købet af batteriet inden for fortrydelsesfristen, refunderes den udvidede garanti også.

Hvad garantien ikke dækker

Garantien – både standard og udvidet – dækker ikke skader, der skyldes forhold uden for selve batteriet, herunder:

  • hvis batteriet er tabt, slået eller på anden måde fysisk beskadiget

  • hvis batteriet er åbnet, skilt ad, ændret eller repareret af andre end LithiumPro

  • forkert installation, forkert polaritet eller kortslutning

  • opladning med en lader eller solcelleregulator uden passende LiFePO4-/lithiumprofil eller med forkert ladespænding

  • belastning ud over de angivne specifikationer, fx maks. afladningsstrøm

  • vand- og brandskader samt andre ydre påvirkninger

  • normal, aldersbetinget kapacitetsforringelse

Garantien er et tillæg til og begrænser ikke dine rettigheder efter købeloven, herunder 24 måneders reklamationsret. Garantisager behandles som beskrevet i punkt 13.

Øvrige produkter (forhandlervarer)

Garantiperioden følger producentens vilkår og kan variere, fx:

  • Victron: op til 5 år

  • Deye invertere: op til 10 år

Den gældende garantiperiode vil fremgå af produktbeskrivelsen eller producentens garantioplysninger.


13. Reklamation (fejl og mangler)

Som forbruger har du som udgangspunkt 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven.

Hvis din vare er defekt eller mangelfuld, skal du kontakte os hurtigst muligt på info@lithiumpro.dk med:

  • ordrenummer

  • beskrivelse af problemet

  • evt. billeder/video

Vi vurderer sagen og tilbyder løsning i form af reparation, ombytning eller refundering afhængigt af situationen. Send ikke et lithiumbatteri, før vi har aftalt det. Læs mere under garanti og reklamation.


14. Skader under transport

Hvis pakken er synligt beskadiget ved modtagelse, anbefaler vi:

  1. at du tager billeder af emballage og vare

  2. at du kontakter os hurtigst muligt på info@lithiumpro.dk


15. Uafhentede pakker

Hvis en pakke ikke afhentes og returneres til os, kan omkostninger til returfragt og håndtering blive fratrukket før refundering.


16. Ansvarsbegrænsning

LithiumPro kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller tabt fortjeneste, herunder i forbindelse med forsinkelser, fragtforhold eller forhold uden for vores kontrol.

LithiumPros ansvar kan aldrig overstige det beløb, der er betalt for den konkrete vare/ordre, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.


17. Klageadgang

Har du en klage over et køb, så kontakt os først på info@lithiumpro.dk. Kan vi ikke finde en løsning sammen, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du klager via naevneneshus.dk.


18. Brugte batterier

LithiumPro er registreret hos Dansk Producentansvar, og vi tager brugte LithiumPro-batterier retur. Kontakt os først, så aftaler vi, hvordan batteriet afleveres eller sendes. Læs mere under brugte batterier og miljø.


19. Immaterielle rettigheder

Alt indhold på lithiumpro.dk, herunder tekst, billeder, grafik, logo og design, tilhører LithiumPro eller vores samarbejdspartnere og må ikke kopieres eller anvendes uden forudgående skriftlig tilladelse.


20. Ændringer af vilkår

LithiumPro kan opdatere disse vilkår løbende. Den nyeste version vil altid være tilgængelig på webshoppen.


21. Kontakt

Spørgsmål vedrørende disse vilkår skal sendes til:
info@lithiumpro.dk

Log ind

Glemt din adgangskode?

Har du ikke en konto endnu?
Opret konto